Teknovation Logo
robot

 
  • Mikael Jørgensen (t.v.) er igen blevet selvstændig, og driver nu MJ Tooling, der blandt andet har Cosen-agenturet. På EMO 2017 solgte han to Cosen-båndsave, dels en til Bjørntoft Maskinfabrik, som han står ved her sammen med Henrik Bjørntoft, og dels én til KFN Finmekanik.

10. november 2017, kl. 07:01 

Travl opstart i MJ Tooling

Mikael Jørgensen er kommet godt fra start i eget regi, med firmaet MJ Tooling, og har nu fået de første Cosen-leverancer ud til kunderne.


Det har været en travl opstart for Mikael Jørgensen, der er tilbage som selvstændig, og har etableret sig med MJ Tooling fra hjemmeadressen.

Han har blandt andet sikret sig agenturet for taiwanesiske Cosen, ligesom han er repræsentant for Kemmler værktøjsholdere og øvrig tilbehør såvel som Yonnex inden for hårdmetalfræser fra diameter 0,2 millimeter med mere.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Desuden har han forhandlingen af Taegutecs skærende værktøj med ud til kunderne, hvor han er blevet forhandler på linje med Lemvigh-Müller, KIV Tools og Ertech, der ligeledes indgår i teamet, som Teagutec Scandinavia supporterer i Danmark.

Cosen-agenturet er kommet godt i gang med salg til både KFN Finmekanik og Bjørntoft Maskinfabrik, der begge fik deres save leveret i forlængelse af købene på EMO 2017-messen i Hannover i september måned.

Bjørntoft har i forvejen en større Cosen-sav, og er godt tilfredse med afkortningsløsningerne, der i vid udstrækning passer sig selv, og udgør et optimalt flow i Skovlunde-virksomheden.

Beslutningen blev truffet på Cosen-standen i Hannover, ligesom det var tilfældet for KFN Finmekanik, der ligeledes har hjemme i Skovlunde, og Bjørntofts anbefaling har afgjort været medvirkende til, at begge gik fra messen med ordrebekræftelser på levering af save straks efter messen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media