Teknovation Logo
robot

 
  • De to operatører er udlært smed Heinrich Christian Jensen (t.v.) og Christoffer Thor Mathiasen (t.h.), der er udlært maskinarbejder og har arbejdet for VL Staal i de seneste tre år.

11. august 2017, kl. 09:34 

Sparer op imod 25 minutter pr. emne

VL Staal A/S har i samarbejde med KJV´s spåntagningsspecialist testet en optimeret Maykestag-fræser, der sparer 20 til 25 minutter pr. emne.


VL Staal A/S er glade for et aktuelt  samarbejde med KJVs spåntagningsspecialist, der har testet en optimeret Maykestag-fræser med stor succes på virksomheden.

Tilspændingshastigheden øgedes med en faktor 8 sammenlignet med den hidtidige fræser, og et emne kan nu produceres mellem 20 og 25 minutter hurtigere. Med det emneantal, der fremstilles, sammenholdt med en høj timesats, giver det en mærkbar besparelse for VL Staal.

Virskomheden kan på CNC-styrede fræse- og boreværker håndtere bearbejdning af store emner med en emnevægt på op til 32 tons, der kan bearbejdes dimensionerne 10.450 gange 2.000 gange 2.500 millimeter (X/Y/Z).

Fuldt integreret og styret rundbord gør bearbejdningen af selv meget store og komplekse emner muligt i én enkelt opstilling.

Testen var med Maykestags højydelsesfræser Speedtwister i 3 gange diameter-udgave i VL Staals store Soraluce-bedfræser udstyret med et SK50-universalfræsehoved. Maykestag-fræseren er anvendt i Weldon-holder og tilført luft under anvendelse ned langs skaftet på en diameter 16-fræser - det giver den bedst mulige fjernelse af spåner fra skærestedet. Testen er gennemført i lavt legeret stål, opspændt på vinkelplan og med en emnediameter på 2 meter udvendig og 30 millimeter tykkelse.

Der er udfærdiget en video med testen, der kan ses ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media