Teknovation Logo
robot

 
  • I forgrunden (f.v) Simon Vanmaekelbergh, Jannich Lind og Michael Henriksen ved HTEC-indvielsen i Roskilde.

23. juni 2017, kl. 09:24 

Stort anlagt HTEC-åbning i Roskilde

Torsdag eftermiddag åbnede endnu et dansk Haas Technical Education Center, HTEC, i Roskilde Tekniske Skoles lokaler, hvor man markerede åbningen med et større åbent hus-arrangement.


Med investeringen i et VF2TR 2+3-center til fem-sidet bearbejdning, der klarer emner inden for dimensionerne 762 gange 406 gange 508 millimeter, og samtidig er den tredje CNC-maskine fra Haas på skolen - kvalificerede Roskilde Tekniske Skole sig til vinde kapløbet om at få det første HTEC øst for Storebælt.

Og med det arbejde, skolen har lagt for dagen de senere år i forhold til at positionere sig som ambitiøse inden for de spåntagende discipliner, så var det oplagt, at valget blev som det gjorde, konstaterede direktør for den danske Haas-forhandler Edstrøms Værktøjsmaskiner, Michael Henriksen, over for Teknovation på dagen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hos uddannelsesleder industritekniker, smed og VVS på Roskilde Tekniske Skole, Jannich Lind, var der naturligvis også begejstring at spore:

"Vi har arbejdet med dette initiativ i en længere periode nu og tror stærkt på, at HTEC vil kunne hjælpe os med at tiltrække endnu flere talentfulde unge til vores spåntagende uddannelser. En gavnlig effekt i forhold til fremadrettet at blive mere attraktiv som kursusholder på efteruddannelsesområdet håber vi også på."

Fra Haas Automation Europe var der også fint besøg ved HTEC Educational Partnership Coordinator, Simon Vanmaekelbergh.

Han roste blandt andet Roskilde Tekniske Skoles bestræbelser for at blive HTEC-partner, og fremhævede, at Danmark nu er med på niveau i forhold til de øvrige skandinaviske lande, hvad angår antallet af HTEC'er.

Roskilde Tekniske Skole er Haas HTEC nr. 106 i Europa og nr. tre i Danmark, hvor de øvrige centre er placeret i henholdsvis Bjerringbro og TechCollege i Aalborg.

For at hjælpe skoler verden over med at kunne levere CNC-undervisning på højt niveau har Haas Automation og en række partnere igangsat HTEC-konceptet, Haas Technical Education Centres.

Haas, der er blandt verdens største producenter af CNC-maskiner, har i konceptet 95 partnerne med, der ligeledes regnes blandt de førende på deres felt og spænder fra softwarevirksomheder til producenter inden for skærende værktøj.

Omkring 700 skoler og universiteter i Europa og USA støttes i dag gennem konceptet. Ideen med at etablere HTEC er således at hjælpe fagskoler til at opretholde et opdateret miljø med den seneste viden - og det på gunstige finansielle vilkår.

Hensigten er overordnet at tiltrække flere unge til CNC-teknologiområdet og metalindustrien, der ikke mindst i Danmark står med et kæmpe behov for mere veluddannet arbejdskraft med et stort antal fagfolk på vej på pension både nu og de kommende år.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media