Teknovation Logo
robot

 
  • ”Jeg tror ikke altid, at det er godt at spille på flere heste, man kan spille ud imod hinanden. Vi har et strategisk samarbejde med Taegutec Scandinavia, hvor vi stoler på hinanden, og vi vil hinanden det godt, og det kommer os begge til gode i det lange løb,” siger Henrik Jørgensen, der er salgschef for Industri Kompetenceområdet og står for hovedparten af Lemvigh-Müllers salg af TaeguTecs produkter.

13. juni 2017, kl. 11:59 

TaeguTec er en god hjælp

TaeguTec har i syv år været Lemvigh-Müllers samarbejdspartner indenfor spåntagende værktøj i hårdmetal til drejning, boring og fræsning, og har været en god hjælp for forhandleren.


Lemvigh-Müller bestræber sig på at have Danmarks bredeste produktprogram. De sidste syv år har TaeguTecs spåntagende værktøj til drejning, boring og fræsning været en del af paletten og komplementeret Lemvigh-Müllers produktprogram til industrien.

Mellem 20 og 25 procent af Lemvigh-Müllers salg af TaeguTecs produkter foregår via forhandlerens webshop, hvor der løbende oprettes nye Taegu-Tec-artikler. Resten af salget sker primært af salgschef for Industri Kompetenceområdet Henrik Jørgensen og hans team, som er en kompetencegruppe, bestående af 24 eksterne og interne salgsingeniører som yder rådgivning og support inden for maskinteknik, svejsning PPE, VMI/lagerautomater og automation,fortæller Henrik Jørgensen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”I 2009 foretog vi et skift, hvor vi gik fra flere leverandører af spåntagende værktøj til udelukkende at satse på TaeguTec, der har et superinnovativt program, der løbende udvides, og vi har løbende fået flere og flere kunder, der efterspørger TaeguTec. Sammen med Tom Holmgreen fra TaeguTec Scandinavia lavede vi en plan, og det er stort set den, vi siden har arbejdet efter. Jeg tror ikke altid, det er godt at spille på flere heste, man kan spille imod hinanden. Vi har et strategisk samarbejde, hvor vi stoler på hinanden, og vi vil hinanden det godt, og det kommer os begge til gode i det lange løb,” siger Henrik Jørgensen.

Men ligesom der i de bedste ægteskaber indimellem er udfordringer, gælder det også partnerskabet mellem Lemvigh-Müller og TaeguTec:

”Når tingene en sjælden gang går i hårdknude, så er det en kæmpe fordel, at vi har tillid til hinanden og kender hinanden så godt. I stedet for at sende lange mails til hinanden, løser vi som regel problemerne over en kop kaffe, uden at nogen er sure.”

TaeguTec er i daglig dialog med Lemvigh-Müller. Enten med produktchefen Louise Petersen, Henrik Jørgensen, eller en af hans teknikere, hvoraf fem af dem stort set udelukkende arbejder med TaeguTec.

”Det kan være en kunde, der har problemer med at finde det rigtige værktøj eller ønsker at konvertere spåntagende værktøj til TaeguTec, og så tager vi en dialog om det, eller det kan for eksempel handle om, hvordan man bearbejder forskellige materialetyper. Indimellem har vi også Tom Holmgreen eller en af hans teknikere med ud til kunder, og i specielle situationer omkring bearbejdning, som vi ikke kan løse, har vi teknikere fra Sydkorea med ud til kunden, hvilket kan give input til et nyt værktøj eller hårdmetalsort,” siger Henrik Jørgensen.

”Hos TaeguTec er vi meget vækstorienterede. På 18 år er vi gået fra ingenting til på verdensplan at være blandt de fem største inden for spåntagende værktøj, og det er vores ambition også at blive blandt de fem største i Danmark, og for at vi kan nå det mål, er det vores ambition at fortsætte og udvikle vores strategiske samarbejde med Lemvig-Müller,” siger Tom Holmgreen.

”Via Lemvigh-Müller får vi adgang til en bred pallette af kunder. Lige fra det lille værksted til de helt store industrier samt virksomheder med koncernaftaler, der ønsker én i stedet for 10 leverandører, der kan tage sig af hele forsyningskæden – også kaldet Supply Chain Management eller SCM. Halvdelen af arbejdet er godt værktøj, og vi ser os selv som virksomhedernes partner ”in cost reduction”, og der ser vi Lemvig-Müller som en god partner i at sikre slutkunden besparelser på de samlede omkostninger. De viser stor dedikation over for den enkelte kunde og yder god rådgivning og sikrer god service,” fremhæver Tom Holmgren.

Ud over Lemvigh-Müller, så forhandles Taegutec også af Ertech og KIV Tools såvel som gennem Taegutec Scandinavia. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media