Teknovation Logo
robot

 
  • Right First Time har været et gennemgående tema i arbejdet hos stangstøberiet Tasso i Odense siden 2014, fortalte teknisk chef Bjarne Faurbye (t.h.) og produktions- og procesingeniør Jonas Hovgaard, der med sin baggrund som biolog har givet arbejdet en ekstra dimension.

2. marts 2017, kl. 14:48 

Right First Time sikrer konkurrenceevnen

På Industrisamarbejdets formiddagskonference på årets metalbearbejdningsmesse torsdag fik deltagerne god indsigt i mulighederne ved øget digitalisering i produktionen i almindelighed og praktisk brug hos Multicut og Tasso i særdeleshed.


Halvdagskonferencen torsdag med titlen Right First Time, som Industrisamarbejdet under DI stod for, bragte ikke bare en stribe Buzzwords om digitalisering på banen, men bøde på konkrete erfaringer fra nogle af dem, der har taget fat i opgaverne, og gjort sig gode erfaringer, der kan inspirere andre.

Det gælder eksempelvis hos Multicut A/S, der supporteret af deres leverandører, har skabt løsninger, hvor alle data er på rette sted, og al dokumentation efterfølgende til rådighed for hvert eneste job, den store virksomhed har udført.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Teknisk direktør Lars Hjul fra Multicut var assisteret af hans primære IT-leverandør Henrik Iversen, Ipes, og sammen viste de flow og eksempler frem, så deltagerne fik et godt indblik i arbejdet, hvor alt er lagt tilrette, så jobbene ekspederes med minimale omkostninger og til levering, når kunden har brug for dem. Alt sammen koordineret i Ipes´ PLM-løsning, der blandt andet understøttes af data fra Zoller Tool Management, som Multicut benytter, og hvor Ipes har arbejdet tæt sammen med forhandleren KJV A/S såvel som den tyske producent, Zoller, ligesom det har være tilfældet med de øvrige hovedleverandører på maskin- og teknologisiden, der blandt andet omfatter japanske Mazak, italienske FPT og tyske Kuka, der understøttes af den danske integrator QRS hos Multicut.

Hos Tasso A/S i Odense, har man ikke alt på plads endnu, som det er tilfældet hos Tasso, fortalte teknisk chef Bjarne Faurbye, som havde produktions- og procesingeniør Jonas Hovgaard, med på scenen i sin fremlæggelse, der er blevet ansat konkret til det igangværende arbejde, og som har givet det flere ekstra dimensioner, da han ikke som de fleste i tilsvarende jobs er maskiningeniør, men derimod biolog.

Stangståls-støberiet har samlet data siden 2014, og har fået en stor mængde til rådighed, så man nu kan sikre, at det er det rigtige man gør, hver gang, og samtidig kan gribe ind over for de udfordringer, som dataene viser virksomheden, at man står over for:

"Vi får ikke bare mere igennem. Vi får også en langt mere processikker fremstilling, og fuld dokumentation for en maksimal kvalitet," understregede Bjarne Faurbye i indlægget.

På scenen var også fagleder Christian Hannibal, DI Digital,  SHADE-stifter Bo Puggaard Hansen og Henrik Skou Petersen, Væksthusene, så konferencegæsterne gik fra halvdags-arrangementet rigt inspireret til selv at komme i gang, og gøre tingen rigtigt første gang - hver gang.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media