Teknovation Logo
robot

 
  • Årets M-prismodtagere, og deres vejledere flankeret af formanden for Maskiningeniørnes Initiativfond Mads Peter Schreiber (t.h.).

14. december 2017, kl. 21:01 

Festlig fejring af M-prisvinderne

Maskiningeniørernes Intitiativfond har torsdag aften uddelt årets tre M-priser af hver 10.000 kroner til afgangsprojekter blandt maskiningeiørstuderende fra 2016/2017.


Der lød taktfaste klapsalver til alle modtagere af årets M-priser i Ingeniørhuset torsdag aften. Det skete i forlængelse af et medlemsmøde med Carol Anne Oxborrows fortællinger om Andreas Mogensens mange bidrag til arbejdet ved DTU Space i almindelighed og ASIM-aktiviteterne i særdeleshed var blevet gennemgået for de tæt ved 50 deltagere.

"Projekterne følger i en lige linje fra det arbejde, som er materialiseret af Andreas Mogensen, og har alle tre netop dét over sig, der viser innovation og initiativ inden for det maskintekniske felt," indledte formanden for Maskiningeniørernes Initiativfond Mads Peter Schreiber. 

Den første M-pris, der er sponsoreret af ATV-Semapp, blev i år tildelt civilingeniørerne Dennis Neergaard Pedersen og Simon Hedegaard, for deres projekt "Distorsion in Welded Components",, som de i øvrigt fik karaktren 12 for ved Institut for Mekanik & Produktion, Aalborg Universitet.

Den anden M-rpis blev tildelt cand polyt. Casper Holte Nielsen, Institut for mekanisk teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, for en afgangsopgave, hvor han ligeledes fik karakteren 12. Titlen var: Konceptudvikling og numerisk validering af en hurtig kompressions-/ekspansionsmaskine. Projektet er udført i tæt samarbejde med MAN Diesel & Turbo, København.

Et samarbejde med MAN Diesel & Turbo var også udgangspunktet for den sidste pris, der gik til diplomingeniør Jesper Holm Bjernemose og diplomingeniør Anders Skytte Hansen, der har afsluttet med et 12-tal ved Institut for Teknologi & Innovation hos Syddansk Universitet i Odense. Deres projektopgave har titlen: Nøleløft i en fuelventil.

De trre priser er på hver 10.000 kroner samt medfølgende diplom, som overraktes både prisvinderne og deres vejledere.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik