Teknovation Logo
robot

 
  • Det fortsat faldende producentprisindeks er præget af faldende energipriser. (Kilde: www.statistikbanken.dk/pris4315)

15. april 2024, kl. 08:08 

Producentprisindeks falder fortsat

Danmarks Statistik har mandag offentliggjort "Producent- og importprisindeks for varer marts 2024", som faldt med 1,5 procent i forhold til samme måned sidste år.


Det samlede producentprisindeks for varer faldt i marts med 1,5 procent i forhold til samme måned sidste år. Faldet i producentprisindekset er 0,4 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset faldt med 1,1 procent.

Importprisindeks for varer er i samme periode næsten uændret med en mindre stigning på 0,1 procent. Stigningen i importprisindekset er 1,0 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis faldt med 0,9 procent. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Årsfaldet for producentprisindekset i marts på 1,5 procent er ellevte måned i træk med fald, fastslår Danmarks Statistik, og forklarer, at faldet skyldtes primært fald i energiforsyning på 38,5 procent, hvorimod industri og råstofindvinding trækker indekset op med stigninger på henholdsvis 1,5 og 10,4 procent. Disse tre hovedgrupper udgør respektive 9,4, 85,9 og 4,1 procent. af det samlede producentprisindeks. Stigningen i industri skyldes blandt andet stigninger for maskin- og kemivareindustrierne.

Årsstigningen for importprisindekset i marts på 0,1 procent er den første stigning siden april 2023. Stigningen på 0,1 procent er drevet af stigning i råstofindvinding på 11,0 procent, hvorimod energiforsyning og industri trækker indekset ned med fald på henholdsvis 66,3 og 0,1 procent. Disse tre hovedgrupper udgør respektive 3,8, 0,7 og 95,5 procent af det samlede importprisindeks. Inden for industri er det blandt andet metalvare-, kemivare-, samt anden fødevareindustri, der trækker ned.

Det samlede producentprisindeks for varer er i marts faldet med 0,9 procent set i forhold til forrige måned.

Importprisindeks for varer er i marts steget med 0,2 procent set i forhold til forrige måned. Det skyldes stigninger for alle hovedgrupper, hvor råstofindvinding, industri og energiforsyning stiger med henholdsvis 3,4, 0,1 og 7,6 procent. Inden for industri er det blandt andet stigning i elektronik-, medicinal- og metalindustrierne, der trækker op. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik