Teknovation Logo
robot

 
  • De tre tilføjelser i Milwaukee Toos batteridrevne M18 Fuel-ligesliberserie er blandt andet denne med bremsefunktion.

24. januar 2023, kl. 12:08 

Ligeslibere med øget ydeevne

Milwaukee Tool har aktuelt løftet sløret for den næste generation af batteridrevne M18 Fuel-ligeslibere, som omfatter tre ligeslibere.


M18 Fuel-ligesliberen med bremsefunktion og One-Key, variabel hastighed og stor afbryder/skydekontakt leverer driftstid og ydeevne til afgratning af op til 35 rør pr. opladning, når den bruges med et M18 5 Ampere-batteri. Med den øgede kontrol fra fem hastighedstrin får brugerne mulighed for at matche hastigheden til opgaven fra 8.000 til 20.000 omdrejninger/minuttet, fremhæver Milwaukee Tool om en af tre tilføjede M18 Fuel-ligeslibere i produktprogrammet.

Ligesliberne er kompatible med tilbehør til materialefjernelse op til 75 millimeter. Det maksimerer produktiviteten i en lang række opgaver. De er udstyret med spindellås til skift med en enkelt nøgle og et LED-arbejdslys for at maksimere synligheden.

Designet af den store afbryder giver forbedret kontrol og maksimal materialefjernelse ved betjening i forskellige positioner. Som en ekstra fordel kan One-Key give mulighed for at spore ligesliberen med tracking og advarsler, anfører producenten.

M18 Fuel-ligesliber med skydekontakt kan med fjernelse af op til 30 centimeter svejsestreng pr. opladning give brugeren mere effektiv arbejdstid, når den kombineres med et M18 5 Ah-batteri og op til 27.000 omdrejninger/minuttet.

Den låsbare skydekontakt giver brugerne mindre træthed under brug, ligesom ligesliberen er kompatibel med 50 millimeter-tilbehør og har spindellåsdesign til udskiftning af tilbehør med et enkelt stykke værktøj.

M18 Fuel-ligesliberne er fuldt kompatible med alle produkterne i M18-serien, hvor der nu er over 250 at vælge imellem. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik