20. september 2022, kl. 16:52
Den amerikanske 3D-printspecialist Markforged har overtaget den svenske Höganes-koncerns Digital Metal-division.
Digital Metal fremstiller 3D-metalprintløsninger baseret på sintringsteknologi (Binder Jetting).
Og med overtagelsen udøger Markforged, hvis maskiner herhjemme forhandles af PLM Group, dermed portføljen af AM-metal-løsninger til kunderne.
Prisen for overtagelsen lander på cirka 240 millioner kroner i kontanter og cirka 4,1 millioner aktier i Markforged.
Den svenske virksomhed fortsætter med at operere under Digital Metal-mærket, som et datterselskab af Markforged.
Det nye setup bliver præsenteret for industrien ved årets Formnext-messe i Frankfurt fra den 15. til 18. november, konstateres det.