Teknovation Logo
robot

 
  • SDE i Odense står foran et byggeri, der udvider rammerne omkring industriuddannelserne.

24. juni 2022, kl. 15:16 

Udvidede industrirammer ved SDE i Odense

Syddansk Erhvervsskole, SDE, meddeler at et kommende byggeri vil betyde udvidede rammer til blandt andet skolens industriuddannelser i Odense.


SDE's bestyrelse har besluttet at investere et trecifret millionbeløb på et byggeri i flere etager. Byggeriet skal rumme industrifagene, og de flytter derfor fra Risingsvej til Munkebjergvej i Odense. Bestyrelsen har også vedtaget at renovere Risingsvej, som er den adresse, hvor byggefagene fortsat skal være.

"Nu er retningen sat med at skabe fremtidssikrede undervisningsmiljøer i moderne rammer og et samlet campusmiljø i nye rammer. Vi er sikre på, at byggeriet vil gøre det mere attraktivt for de unge at søge en af vores industriuddannelser. Vi er desuden glade for, at byggeplanerne påvirker nuværende undervisningsfaciliteter mindst muligt, fordi eleverne først skal flytte til nye lokaler, når bygningen er klar," udtaler SDE-direktør Lars Bregnehøj.

Beslutningen bygger på et grundigt forarbejde, hvor forskellige scenarier har været undersøgt, og byggeriet passer godt sammen med ambitionen om at blive en af landets tre kommende klimaerhvervsskoler, fordi det vil gøre det lettere at tilpasse sig den ramme, der forventes at blive meldt ud senere på året, understreger Lars Bregnehøj.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik