Teknovation Logo
robot

 
  • Nordisk Staal er primært kendt for sine stålknipler, der er baseret på stålfremstilling i det tidligere DanSpray.

27. april 2022, kl. 15:02 

Recirkuleret stål

Frederiksværk-baserede Nordisk Staal har skabt recirkulering af stålaffald, der indsamles fra samarbejdspartnere og smeltes om, så de kan få det tilbage som pulver, en stålknippel eller begge dele.


I et samarbejde med FORCE Technology og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har Nordisk Staal A/S skabt en vision om at producere mange forskellige typer af pulver i deres anlæg. Maskin- og ståldele, der førhen blev sendt til udlandet som skrot, smelter Nordisk Staal med målet om at skabe en nem, skræddersyet og cirkulær tilgang.

Det indsamlede stålaffald fra samarbejdspartnere kan efter omsmeltning returneres som pulver, en stålknippel eller begge dele, fortæller CEI Jan Sørensen, Nordisk Staal.

Fordi Laser Cladding bruges til store emner, er det et marked, hvor man potentielt kan afsætte store mængder af pulver.

Pulveret skulle herefter stå sin prøve med Laser Cladding. Til afdelingsleder Peter Tommy Nielsens overraskelse tonede en nærmest fejlfri proces frem på FORCE Technologys smeltebadskamera allerede ved pulverets premiere – med hans egne ord stod det: ”snorlige”, som han aldrig havde set det før.

Pulveret, som DTU og FORCE Technology har testet, består af såkaldt ”SS440C” – en slags rustfrit stål, der egner sig til at producere og reparere værktøj. Tidligere har netop det materiale ikke været oplagt til 3D-print. Det har nemlig tendens til at revne ved 3D-print, fordi det har et højt indhold af kulstof, som gør materialet hårdt.

Både DTU's og FORCE Technologys test viste dog, at Nordisk Staals pulver kan bruges i praksis ved Laser Claddes, uden at der opstår problemer som eksempelvis revner. Får det en omgang varmebehandling efter, det er blevet bearbejdet, er det hårdt nok til, at man kan printe skærende værktøj. Både styrken og egenskaberne i 3D-printet er på linje med støbte og smedede emner af samme ståltype – faktisk tyder meget på, at levetiden endda er forøget i Nordisk Staals pulver.

Forklaringen bag er Nordisk Staals helt særlige sprayfremstilling af pulveret, der gør, at kemien i pulveret forandres. Nordisk Staal er naturligt imponeret over resultaterne fra de mange test. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik