Teknovation Logo
robot

 
  • Andreas Rønde er smedelærling ved Randers Maskinfabrik, og vild med at dygtiggøre sig i sit fag, som han glæder sig til at repræsentere ved DM i Skills.

11. januar 2022, kl. 14:54 

DM i Skills-deltager vil inspirere

Blandt deltagerne ved DM i Skills er blandt andet smedelærling Andreas Rønde, der har lærlingeplads ved Randers Maskinfabrik, og følger uddannelsesforløbene ved Tradium. Ud over at kæmpe om DM-titlen, så glæder Andreas Rønde sig også over at få lov til at inspirere de yngre mennesker, som besøger konkurrencerne.


Smedelærling Andreas Rønde er glad for faget, da det giver ham noget at stå op til, som han elsker at lave:

"Det bedste ved at være smed, det er at man kan stå tidligt op og producere et produkt, som kunderne bliver glade for. Og så kan jeg godt lide sammenholdet på Randers Maskinfabrik. Vi er glade for at møde på arbejde," fortæller Andreas Rønde.

Han har kvalificeret sig til finalefeltet ved DM i Skills 2022, der holdes 28. til 30. april i Høng. Og han glæder sig over, at lærepladsen også har givet fuld opbakning til deltagelsen, så han kan møde velforberedt op.

Underviser Mikael Kejlstrup, Tradium, der har Andreas Rønde som elev noterer, at han har viljen til at ville noget med faget:

"Vi lægger mærke til, hvem der vil det lidt mere, hvem der øver sig ud over undervisningstiden. Det skal være en, der er stolt af faget og brænder for at være med. Det handler lidt om talent, men det handler i høj grad også om vilje," siger Mikael Kejlstrup, og påpeger, at netop vilje og talent er noget, som Andreas Rønde bringer med til mesterskaberne.

Inden har begyndte på smedeuddannelsen, var Andreas Rønde ikke altid glad for at gå i skole. I grundskolen savnede han at kunne arbejde med nogle konkrete problemer og produkter og at lave noget andet, end at sidde på skolebænken.

Derfor betyder det også meget for ham, at skulle med til DM i Skills. For ved at deltage i konkurrencen og fremvise hans fag, håber Andreas Rønde nemlig, at han kan inspirere andre unge til at blive interesserede i et håndværk og opdage, at der findes andre muligheder end gymnasiet og den rent teoretiske undervisning:

"Det er fedt at skulle DM i Skills, for så kan vi få lov til at præge de yngre mennesker – og måske få dem til at vælge en uddannelse som håndværker," fastslår Andreas Rønde.

Se mere i videoklippet med Andreas Rønde ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik