Teknovation Logo
robot

 
  • AM Venture Day afholdes for anden gang i samarbejde med Vækstfonden, den tyske kapitalfond AM Ventures, Nordic Alpha Partners og PreSeed Ventures.

3. december 2021, kl. 07:32 

Dansk AM Hub holder Venture Day

Med AM Venture Day den 7. december ønsker Dansk AM Hub at bringe iværksættere, eksperter og investorer inden for 3D-printmiljøet sammen for at vise og fejre aktuelle AM-innovationer.


Målet med AM Venture Day-arrangementet er at give iværksættere og start-ups, der udvikler 3D-print/AM-teknologi eller bruger AM-teknologien som en central del af deres produkt/service/forretningsmodel, muligheden for at møde relevante investorer, der potentielt kan accelerere deres forretning.

De deltagende start-ups får mulighed for at pitche deres ideer for investorer. Der vil være en Impact Award til virksomheden, som bruger teknologien til at gøre en grøn forskel og en Growth Award til virksomheden, som formår at udnytte teknologiens forretningsmæssige potentiale.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt andre fremhæves de danske virksomheder Wohn A/S, der 3D-printer 20 kvadratmeter bygninger fra genanvendt affald, Zoles, der laver skosåler i baseret på skræddersyet scanning af kundens fod og 3D-teknologi, og 3DCP Group, der håndterer et komplet 3D-printet byggeri i beton for derved at spare radikalt på cement.

På dagen vil det også være muligt at møde tyske Quantica, der har udviklet en 3D-printer, som kan håndtere flere materialer på samme tid, norske Fieldmade, der skaber digitale værdikæder, og svenske Nobula, som har knækket koden til at 3D-printe glas.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik