Teknovation Logo
robot

 
  • 3D-metalprint kræver både store mængder energi i fremstillingen af pulveret såvel som under selve printprocessen, hvilket som oftest gør processen mere CO2-krævende end traditionelle produktionsprocesser. Til gengæld kan applikationer som eksempelvis Conformal Cooling i sprøjtestøbeforme resultere i så store besparelser, at processen netto er meget favorabel, påpegede DTU-seniorforsker, David Bue Pedersen.

26. januar 2021, kl. 18:04 

Bæredygtigt potentiale for 3D-print

Tirsdag blev der afholdt MADE-webinar om bæredygtighed og 3D-print. Bølgerne gik højt, for det er næppe AM-metoderne i sig selv, der er bæredygtige, men snarere valget af applikation, der afgør casen, fremhævedes det.


Som ved online-åbningsseancen for den store 3D-printmesse Formnext i december, var det store globale tema inden for industrien i fom af 'bæredygtighed' øverst på agendaen ved årets første MADE-webinar tirsdag.

Det i relation til 3D-print, hvilket, alt efter, hvem man spørger, er en mere eller mindre oplagt kombination. 

Første oplægsholder på tinge var CEO for Dansk AM-Hub Frank Rosengreen Lorenzen, der mener, at 3D-print har et stort potentiale til at løfte fremstillingsindustrien i en cirkulær retning.

Han holdt således et indlæg med eksempler på, hvor der er skabt emner ved brug af additive materialer, der har potentiale til at føre fremtidens produkter i en bæredygtig produktion.

Derpå havde seniorforsker ved DTU, David Bue Pedersen, ordet. Og han kom med budskabet, at dagens 3D-printprocesser i meget få tilfælde - hvis overhovedet - i sig selv er bæredygtige.

Der er desværre alt for mange tilfælde på såkaldt 'Greenwashing'. For med enkle beregninger går det at konkludere, at der som oftest er en mindre CO2-udledning pr. kilogram producerede emner ved traditionelle metoder som sprøjtestøbinng (selv med skibstransport på tværs af kloden inkluderet), versus at 3D-printe den samme mængde emnemateriale på plads.

Til gengæld var de to enige om, hvilket også gjaldt oplægsholder og souschef ved Teknologisk Institut, Jeppe Byskov, at bæredygtigheden af produktionen i høj grad afhænger af applikationen/casen.

Dermed bevægede dagens oplægsholdere sig i samme retning som repræsentanterne for automobilindustrien ved Formnext 2020-åbningsseancen. Her understregedes behovet for at industrien prioritere applikationer såsom optimering af elbilsmotorer, der direkte understøtter den grønne omstilling.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik