14. januar 2021, kl. 07:58
DMG MORI har valgt Sigma Labs som teknologipartner til implementering af et smeltepoolsovervågningssystem i virksomhedens Lasertec SLM 3D-metalprintere.
Den globale producent af værktøjsmaskiner DMG MORI forsætter med at satse på udrulning af AM-maskiner med firmaets Lasertec SLM 3D-metalprintere.
Senest har producenten indgået en aftale med amerikanske Sigma Labs om implementering af firmaets teknologi inden for smeltepoolsovervågning ved Selective Laser melting-processen, SLM, meddeles det.
Ingeniørteams fra begge virksomheder har arbejdet intensivt på at udvikle og teste en integreret løsning for at sikre, at den imødekommer behovene hos brugerne af Lasertec SLM-maskinerne.
Dertil har DMG MORI, fremhæves det, udviklet den dedikerede brugergrænseflade på Lasertec-styringen for at sikre, at systemet er klar til integrationen med Sigmas PrintRite3D-kvalitetssikringssoftware.
Ifølger parterne, vil effektiv smeltepoolsovervågning, når et lag af metal skal 'smeltes på' et emne, på sigt blive et afgørende parameter i dokumentationen for kvaliteten AM-emner.