Teknovation Logo
robot

 
  • Cyberangreb er en faktor, som stadig flere SMV'er tvinges til at forholde sig til. (Arkivfoto)

28. oktober 2020, kl. 16:28 

Organisationer giver SMV’erne Cyber-forsikrings-råd

Dansk Industri, DI, er med i gruppen af organisationer, som rådgiver SMV’erne om Cyber-forsikring, og om hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil forsikre sig mod IT-kriminalitet.


Onsdag eftermiddag afvikledes et webinar om Cyber-forsiking, som blandt andet henvendte sig til SMV'erne blandt DI-medlemmerne.

"SMV’erne risikerer at stå med en forsikring uden tilstrækkelig dækning, hvis de ikke ser sig godt for. Skal virksomhederne undgå eller reducere de økonomiske konsekvenser af et Cyberangreb er alfa og omega, at man tager stilling til virksomhedens IT-sikkerhed og får iværksat de forbedringer it-sikkerheden, der svarer virksomhedens risici," siger fagleder for digital ansvarlighed og cybersikkerhed i DI, Morten Rosted Vang.

Det er netop DI som sammen med Forsikring & Pension og Rådet for digital sikkerhed, der nu har udarbejdet en vejledning om hvad SMV’erne skal være opmærksom på, hvis de vil tegne en cyberforsikring.

"Virksomhederne er i stigende grad digitale og afhængige af data. Det er derfor vigtigt, at man også som mindre virksomhed løbende kigger sin digitale infrastruktur efter i sømmene og har styr på den basale sikkerhed. Man skal sørge for at klarlægge sin virksomheds udfordringer, behov og risici i forhold til IT-sikkerhed, så man kan stille skarpt på, hvad en evt. cyberforsikring skal dække," siger Anna Bay Damholt, sekretariatschef i Rådet for Digital Sikkerhed.

Ved webinaret informerede man om den nye vejledning:

"Vores branche har længe stået klar med både råd, vejledninger og forsikringer til de mange SMV´er, så de kan sikre deres data. Selv om det bliver mere og mere udbredt at outsource it-driften, så har virksomhederne stadig ansvaret for, at der bliver passet godt på deres data. De skal kende deres behov og tage dialogen derfra. Det kan være dyrt at genoprette virksomhedens omdømme, hvis det først er gået galt," siger Thomas Brenøe, der er vicedirektør i Forsikring & Pension.

Se mere om vejledningen ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik