Teknovation Logo
robot

 
  • Eneejer og direktør Morten Gram (t.v.) glæder sig over, at Mikael Vest (t.h.) har accepteret valget til bestyrelsesformand for V.Å.Gram, og ser frem til det fremadrettede samarbejde.

16. september 2020, kl. 11:26 

Mikael Vest valgt som V.Å. Gram-bestyrelsesformand

V.Å. Gram meddeler, at virksomheden opruster med Mikael Vest, der er valgt som ny bestyrelsesformand, og således skal være med til at tegne den strategiske retning for virksomheden fremadrettet.


Hos V. Å. Gram A/S har 2020 indtil nu stået i udviklingens tegn med ændring i ejerstrukturen og målsætningerne for fremtiden. Det har resulteret i, at virksomheden har påbegyndt et større strategisk arbejde, der skal være med til at fremtidssikre produktions- og rådgivningsvirksomheden. Som en del af forandringsprocessen har man nu udpeget Mikael Vest som ny bestyrelsesformand, fremhæver eneejer og direktør Morten Gram:

"Ambitionerne er, at virksomheden skal vokse for at fremtidssikre og udbygge markedspositionen samt at sikre en fortsat sund forretning. Samarbejdet med Mikael Vest udspringer fra et flerårigt arbejdemed udvikling af strategier for virksomheden, og vi tror på, at han er en kapacitet, som vil kunne sikre eksekvering af vores strategi både nu og i fremtiden," fortæller Morten Gram. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Morten Gram understreger, at forventningen er, at bestyrelsen på sigt skal være en aktiv, uafhængig sparringspartner for driften.

Rollen som strategisk sparringspartner ligger ikke fjernt fra Mikael Vest, der kommer med en baggrund som forfatter til ”Strategi i vindervirksomheder”, som har solgt over 30.000 eksemplarer, og til daglig selv er direktør for rådgivningsfirmaet Vinderstrategi A/S og ekstern lektor inden for strategi, ledelse og værdiansættelser på Aarhus Universitet, AU.

"Jeg ser et rigtig stort potentiale i V.Å. Gram. Vi lavede strategiarbejde sammen for tre år siden, og siden da er det gået rigtig stærkt. Nu er der sat nogle meget ambitiøse rammer for den næste vækstrejse, og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne træde ind i bestyrelsen i sund virksomhed, der er ambitiøs og som fortsat har et stort potentiale," siger Mikael Vest, og fortsætter:

"Som ny bestyrelsesformand kan jeg hjælpe med at få V. Å. Gram helt i mål og bidrage med de mange erfaringer og værktøjer, jeg har med i rygsækken. Jeg er sikker på, at vi får et rigtig godt samarbejde".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik