Teknovation nr. 10/2020
Strenometer ApS introducerer korrosionsprøveapparat Hygrotherm model 519 Smart fra Erichsen GmbH, som kombinerer og erstatter to ældre modeller, henholdsvis 519 FA og 519 SA.
Hygrotherm 519 Smart tester korrosionsbeskyttende systemers adfærd i kondensvandsklima i overensstemmelse med DIN EN Iso 6270-2. Kammeret er egnet til test udført i konstant kondens-vandsklima (CH) og i vekslende klima (AHT, AT) samt i en SO2-holdig atmosfære i henhold til DIN EN Iso 6988.
Hygrotherm 519 Smart er med intelligent PLC-kontrol. De nødvendige testparametre indtastes på en touchscreen hvis display med brugervenlig menunavigation muliggør enten fuldautomatisk eller manuel temperaturstyring, grundvandspåfyldning og -udløb samt ventilation og udluftning. En flowmåler sikrer at nøjagtigt den forudindstillede mængde vand fyldes på. Hygrotherm 519 Smart har som standard lys i kammeret.
Hvis man ønsker det, kan fugtkammeret udstyres med et dataindsamlings- og registreringssystem, inklusive software, til registrering af prøvekammertemperaturen. Som ekstraudstyr fås også en elektronisk gasdoseringsenhed, der gør det muligt at udføre fuldautomatiske test i en svovldioxid-holdig atmosfære.
Flere informationer: her