Teknovation Logo
robot

 
  • FN´s verdensmål er i fokus i forbindelse med EUC Lillebælts aktuelle AMU-kursus med titlen "Bæredygtig produktion".

7. april 2020, kl. 10:52 

AMU-kursus om bæredygtig produktion

EUC Lillebælt introducerer et AMU-kursus til operatører i industrien, der skal gøre medarbejdere og virksomheder bedre til bæredygtig produktion. Kurset kan lige nu tages som fjernundervisning.


FN's verdensmål om bæredygtige forbrugs- og produktionsformer samt miljøstandarder og –krav betyder, at virksomheder og medarbejdere skal styrke kompetencerne inden for eksempel genanvendelse og energirigtig produktion.

Det kan AMU-kurset "Bæredygtig produktion" understøtte. Kurset varer to dage.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Når kurset er gennemført, kan deltagerne udvikle og fastholde bæredygtig adfærd og processer i produktion i forhold til: Affaldssortering, Genanvendelse, Energirigtig produktion, Håndtering af spild, Reduktion af ressourceforbrug samt Overholdelse af miljøstandarder og -krav.

EUC Lillebælt er først til at udbyde kurset. På grund af nedlukningen af landets erhvervsskoler holdes kurset aktuelt som fjernundervisning. Det betyder, at deltagerne kan gennemføre kurset online, mens de sidder derhjemme eller på arbejdspladsen.

Deltagerne skal have adgang til en computer med internet, og eventuelt lyd- og video. Det bliver holdt som en kombination af teoretiske oplæg, som en underviser står for, eventuelle diskussion mellem deltagerne på en digital mødeplatform, og praktiske øvelser som skal laves enten på virksomheden eller i hjemmet.

Det koster 252 kroner for ufaglærte og faglærte at deltage i kurset, og der kan søges VEU-godtgørelse til kurset (4.405 kr. pr. deltager pr. uge), oplyser uddannelseschef Henning Aaberg fra EUC Lillebælt. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik