Teknovation Logo
robot

 
  • Mads Brink Larsen, TRD Surfaces, har sat de første komponenter i produktion, og sælger til en håndfuld danske kunder, heriblandt Haldor Topsøe A/S og MAN Energy Solutions, som har været med til at validere overfladeteknologien. Det tætte samarbejde med FORCE Technology betyder har været afgørende for gennembruddet.

30. januar 2020, kl. 11:08 

GTS-institut med test-løft til TRD Surfaces

Start-up-virksomheden TRD Surfaces ApS i Holte vægter GTS-instituttet FORCE Technologys test-faciliteter højt, og fremhæver, at det har været afgørende for en lille virksomhed som TRD Surfaces at have adgang til de veludstyrede eksterne testfaciliteter.


TRD Surfaces er grundlagt i 2014 og udspringer af forskermiljøet ved DTU i Lyngby. Efter mere end fire års intenst udviklingsarbejde er virksomheden nu på markedet med sine slidstærke og korrosionsbestandige overflader til stålemner som eksempelvis ventiler og dyser, anfører CEO Mads Brink Larsen.

Som Start-up-svirksomhed har han gennem årene draget stor nytte af at samarbejde med både universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, GTS, som eksempelvis FORCE Technology. Ikke mindst de seneste år, hvor det har handlet om at markedsmodne teknologien.

I et interview på hjemmesiden gts-net.dk fortæller han, at samarbejdet med FORCE Technology har været afgørende for succesen, da de er gode til at teste igen og igen, indtil det virker.

FORCE Technology har eksempelvis bistået med hjælp til at afdække, hvad der sker i overfladebehandlingen af de metalliske emner, der påvirkes med blandt andet varme, hvor stål kan ændre sig. De har undersøgt egenskaber og testet under ekstreme miljøer. Det har bidraget med viden om, hvilke komponenter og anvendelser virskomheden skal have i fokus. De har lavet en slags detektivarbejde, fastslår Mads Brink Laursen.

Kommercielt har han desuden erfaret, at der typisk er meget lange beslutningsprocesser i de store virksomheder, hvilket gør livet svært for Startu-ups og øvrige SMV’er. Ved at have testet en lang række parametre på forhånd med GTS-instiuttet, kan virksomheden afkorte disse beslutningsprocesser betydeligt.

Desuden har FORCE Technology været gode til at invitere ham med i forskellige netværk og som oplægsholder til temadage med mere, hvilket Mads Brink Larsen også sætter stor pris på, fortæller han i interviewet. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik