Teknovation Logo
robot

 
  • Med ProJet MJP 2500 IC-printeren tager Idé-Pro næste skridt for at effektivisere fremstillingen af forme til letmetalstøbning af prototyper.

27. januar 2020, kl. 16:11 

MultiJet 3D-printer til Idé-Pro

Idé-Pro i Skive har investeret i en MultiJet 3D-printer, der skal anvendes til at fremstille voksformmønsteremner til produktion af støbte letmetalprototyper, hvor efterspørgslen er steget markant, oplyser virksomheden.


Med henblik på at optimere fremstilingen af støbte letmetalprototyper har Idé-Pro investeret i en ProJet MJP 2500 IC 3D-voksmønsterprinter fra 3D-systems.

Investeringen er foretaget set i lyset af en kæmpe stor stigning i efterspørgslen på prototyper i letvægtsmetaller de senere år, som maskinen kan fremstille formmønsteremner til. Blandt andet kan der fremstilles emner i materialer såsom PP- og ABS-lignende plast og elastomerer.

Med den nye maskine i huset kan virksomheden nu levere avancerede og lette metalkomponenter inden for fem arbejdsdage, konstateres det. 

Firmaet fremhæver endvidere one-stop-shop-muligheder grundet tilgangen til udviklingsafdeling, værktøjsfabrik og støberi med medarbejderne samlet under ét tag. Dermed kan der gås fra idé til komponenter i plast, letmetal og EPS/EPP på meget kort tid.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik