Teknovation Logo
robot

 
  • Ronni Odd Kristensen er nu salgschef hos Klingspor.

16. januar 2020, kl. 13:22 

Ronni Odd Kristensen nu hos Klingspor

Klingspor A/S meddeler at Ronni Odd Kristensen er tiltrådt som salgschef for Danmark, Norge og Finland.


Ronni Odd Kristensen, der senest kommer fra en stilling som salgsdirektør hos GS-Eurolaser A/S, er nu hos Klingspor.

Det er en erfaren branchekapacitet, som Klingspor har hentet, idet Ronni Odd Kristensen i snart 24 år har arbejdet inden for metalproduktion - de seneste 14 år med salg, ledelse og strategi i primær fokus.

Han har arbejdet med både lokale og globale virksomheder, og med forhandlinger på alle niveauer. Ronni Odd Kristensen er halvt dansk og halvt norsk, og har heraf et stort netværk også i norsk industri.

Som salgschef for Danmark, Norge og Finland vil hans første områder være at Understøtte og udvide markedsandelene i Danmark og Finland i samarbejde med Klingspors øvrige salgskonsulenter, og hertil opbygge det norske marked via forhandlere/distributører og skabe en markant synlighed hos slutbrugerne.

Den overordnede målsætning for salgschefen er således at forsætte vækststrategien på det samlede nordiske marked, understreger Klingspor.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik