23 støttemillioner til dansk rumerhverv

• Af:
  
• John Nyberg

2019 er endnu et år med stor dansk aktivitet på rumområdet. Det danske medlemskab af Den Europæiske Rumorganisation ESA, har givet danske virksomheder og vidensinstitutioner mulighed for at arbejde sammen med de skarpeste hjerner i ESA og udvikle teknologi på dansk jord inden for områder som eksempelvis jordobservation, telekommunikation og positionering.

Styrelsen for Forskning & Uddannelse har mulighed for at støtte State-of-the-Art-teknologiudvikling blandt Danmarks bedste hoveder. For at komme i betragtning til at modtage støtte i ESA skal projekterne have vækstpotentiale, være innovative og bidrage til at øge den danske deltagelse i de europæiske rumprogrammer.

GomSpace er en af de danske virksomheder, som bidrager væsentligt til den danske styrkeposition inden for udvikling og produktion af nanosatellitter. GomSpace får støtte fra ESA til undersøge muligheden for at kunne masseproducere og opsende en dansk konstellation af nanosatellitter, der kan levere kommunikation og internet.

Cobham SATCOM har fået støtte til i samarbejde med blandt andet flyproducenten Airbus, at udvikle en løsning, hvor satellitkommunikation mellem fly og kontroltårn benyttes som et alternativ til den nuværende VHF-baserede datakommunikation. De satellitbaserede datalinks vil som noget nyt også gøre det muligt at indføre 4D-flyoperationer (3 dimensioner og tid). Det betyder, at man kan fravælge de eksisterende flykorridorer og i stedet benytte den korteste rute mellem afgangssted og destination. 4D-flyoperationer vil dermed ikke bare nedsætte rejsetiden, men også CO2 udledningerne per flyrejse.

Ascend XYZ har tidligere med støtte fra ESA udviklet teknologi til at overvåge og advare om fugle omkring lufthavne. Ascend XYZ har i år fået støtte til at udvide teknologien til også at inkludere droner, som potentielt vil kunne spare lufthavne i Danmark og resten af verden millioner.

Et andet område, som også er i rivende udvikling på satellitområdet, er Internet of Things, IoT, Machine-2-Machine og Remote Sensing-kommunikation. Den stigende anvendelse af satellitter til særligt IoT vil kræve udvikling af standarder, som kan bruges globalt. Den danske virksomhed Gatehouse, samt Moltsen Advisory har fået støtte til at undersøge mulighederne for at bruge 3GPP NB-IoT standarden i små- og nanosatellitter. Målet er at gøre det billigere og nemmere at bruge satellitterne til kommunikation.

Jordobservationsområdet er også et område, hvor Danmark står stærkt. To virksomheder får i år støtte til udvikling af teknologi, som skal udnytte data blandt andet fra de europæiske Copernicus jordobservationssatellitter til eksempelvis at effektivisere driften af jernbanenettet og klimatilpasning. Railmonitor vil kombinere højdedata fra netop Copernicus´ satellitter med positioneringsdata fra navigationssatellitter for at overvåge vertikale landbevægelser under det danske jernbanenet. Målet er at spare penge ved en mere målrettet og rettidig vedligeholdelse. Geopartner Landinspektører vil i samarbejde med blandt andet DTU og Klimatorium i Lemvig udvikle en webtjeneste, der kombinerer lokalkalibrerede satellitbaserede informationer om vertikale landbevægelser med geologiske og geotekniske data og 3D-modeller af undergrunden fra virksomheden Geo. Produkterne, som udvikles i projektet, har potentiale for at spare det danske samfund for millioner inden for bygge- og anlægsområderne, klimatilpasnings- og forsyningsområderne.

Med DANGO projektet vil Aalborg Universitet sikre, at danskerne bliver i stand til at bruge de mest præcise positionssignaler fra det europæiske positioneringssystem Galileo optimalt. Galileo vil give en uhørt præcision med en nøjagtighed helt ned til kun 20 cm. En forudsætning for præcisionen er, at Galileo og det nationale danske geodætiske system taler sammen via ny software, som udvikles i DANGO projektet. Samtidig åbner DANGO projektet mulighed for at tilgå signalet via internettet så virksomheder kan udvikle nye løsninger til for eksempel Smart Cities baseret på Galileos højpræcisionstjeneste.

To projekter har endeligfokus på at bygge komponenter til satellitter. Terma skal dels sikre at stjernekameraer, der bruges til at navigere en satellit, kan modstå langt større radioaktivitet end det er muligt i dag. Det vil gøre det muligt at bruge stjernekameraet på en lang række vigtige missioner til eksempelvis udforskning af planeter i vores solsystem. Flux skal dels videreudvikle induktive elektroniske komponenter, som kan bruges til satellitter med elektrisk fremdrift, som erstatter brugen af kemiske brændsler.