Teknovation Logo
robot

 
  • Mette-Louise Hyldelund Møller, 41 år, er nu forretningsudviklingschef hos Lemvigh-Müller.

13. juni 2019, kl. 14:29 

Lemvigh-Müller ansætter forretningsudviklingschef

Lemvigh-Müller har pr. juni ansat den hidtidige konsulent Mette-Louise Hyldelund Møller, 41 år, som forretningsudviklingschef.


Mette-Louise Hyldelund Møller, der er uddannet cand. merc. aud. og har en MBA fra Columbia Business School i New York er nu ansat som forretningsudviklingschef hos Lemvigh-Müller.

Hun har før det gjort karriere i konsulentbranchen, hvor hun har arbejdet hos Bain & Company i New York og i Danmark hos PwC, Valcon samt Ernest & Young. 

I sin tidlige karriere beskæftigede hun sig med finansiel due diligence ved køb og salg af virksomheder. Senere har hun haft fokus på strategisk rådgivning og forretningsudvikling.

Det er netop de strategiske kompetencer, hun som forretningsudviklingschef skal sætte i spil hos Lemvigh-Müller. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor hun i tæt samarbejde med virksomhedens topledelse skal søsætte initiativer, der sætter vind i sejlene på Lemvigh-Müllers vækstrejse.

Privat bor hun i Lyngby sammen med sin kæreste og to børn på 1 og 6 år.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media