Teknovation Logo
robot

 
  • EOS peger på tre overordnede tendenser, som baner vejen for mere 3D-print, i plast såvel som metal: Individualisering, mobilitet og globalisering.

4. juni 2019, kl. 07:03 

3D-print fremmer digital transformation

Individualisering, mobilitet og globalisering er tendenser, som lige nu former fremtiden, ikke mindst takket være den digitale transformation. Her kommer industriel 3D-print til at spille en afgørende rolle, vurderer EOS.


De globale tendenser består af en høj grad af mobilitet, individualisme og globalisering. De driver økonomisk forandring og er grundlaget for næste generation af forretningsmodeller såvel som dannelsen af fremtidens markeder.

Industriel 3D-print, som også kaldes Additive Manufacturing, AM, hvor man med digitale 3D-designdata kan bygge emner op i forskellige materialer, noterer EOS, der gør sig i både industrielle 3D-printløsninger til metal og polymerer. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


EOS ser tre nøgletendenser, individualisering, mobilitet og globalisering.

Individualisering, dækker i den forbindelse over et massemarked for individuelt tilpassede produkter, som modsvarer et specifikt individs behov, og hvor 3D-print kan spille en afgørende rolle, uagtet om der produceres 50 identiske eller 50 individuelle emner i en produktionscyklus.

Mobilitet omfatter flere koncepter, der kræver en anden type design. Brugerne forventer at kunne være permanent internetforbundne, arbejde hvor som helst og modtage varer hurtigt med et enkelt tryk på en knap. Der findes mobilitetsmodeller i eksempelvis samkørsel, e-mobilitet eller selvkørende biler. Disse former for mobilitet er baserede på designkoncepter, som åbner en helt anden verden af muligheder for blandt andet automobilproducenter, anfører EOS. En af løsningerne er fremstilling af karosseri ved industriel 3D-print. Virksomheder kan med dette ikke blot masseproducere personligt tilpassede dele uden ekstra omkostninger, de kan også fremstille komplette samlinger hurtigt og omkostningseffektivt. Delene ændres nemt i produktudviklingsstadiet, både digitalt og fysisk, med en justering og "udskrivning" af 3D-dataene. Det betyder, at udviklingscyklusser kan reduceres til et minimum. Komplicerede strukturer kan skabes uden værktøj.

Endeligt er der globalisering, hvor det bliver stadig tydeligere, at virksomheder i højere grad stræber efter at arbejde og fremstille tættere på sine salgsmarkeder. Tendensen "nearshoring" har også opdaget 3D-print, eftersom additiv fremstilling tilbyder større fleksibilitet i forhold til partistørrelse, fremstillingstider og produktionssteder. I fremtiden behøver emnerne ikke længere at laves på præmissen for lokal-til-global-fremstilling, og det bliver for eksempel ikke nødvendigt at flytte produktionen til billige lande. I stedet kan der bruges decentraliserede fremstillingscentre, hvor de digitale data sendes til dem, og produkterne 3D-printes på stedet. Dette resulterer i reducerede logistikomkostninger og ligeledes reduceret CO2-udledning.

Således står den digitale fabrik højt på mange virksomheders dagsorden. Og derfor venter EOS at industriel 3D-print indtager en nøglerolle sammen med teknologier som sensorteknologi, robotteknik og maskine-til-menneske-kommunikation. Det indebærer, at additiv fremstilling er en tendens i sig selv og en teknologi, som nu fremadrettet driver den digitale transformation i virksomheden, fremhæver EOS.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik