Teknovation Logo
robot

 
  • Binder Jetting-processen med metalemner blev lanceret i mange forskellige versioner på Formnext 2018.

19. november 2018, kl. 07:29 

25 procent flere forbi Formnext

Årets største globale messebegivenhed inden for Additive Manufacturing, Formnext 2018 i Frankfurt, lukkede fredag i ny rekord på besøgssiden med 26.919 deltagere over messens fire dage.


Med 26.919 besøgende på årets Formnext-messe i Frankfurt, Tyskland, i sidste uge kunne arrangørerne fra Mesago Messe Frankfurt konstaterer endnu en anseelig fremgang i besøgstallet. Denne gang med omkring 25 procent i forhold til 2017-messen.

Der var tale om den fjerde udgave af begivenheden, der også igen havde øget både antallet af udstillere til 632 og antallet af kvadratmeter til 37.231. Endelig udgjorde de udenlandske gæster også næsten halvdelen af de besøgende i år.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ifølge messearrangørerne, så tiltrak det store udbud af udstillende AM-producenter besøgende i form af specialister og virksomhedsledere fra mange verdenskendte virksomheder. Disse omfattede eksempelvis repræsentanter fra førende OEM'er og leverandører inden for luftfart, bilindustrien, olie og gas, medicinteknologi, tandteknik, maskinteknik og byggeri og arkitektur, fremhæves det.

Næste års messebegivenhed løber af stablen den 19. til 22. november og holdes for første gang også  i hallerne 11 og 12 på messeområdet i Frankfurt, og så bliver det også første, at der er valgt et gæsteland, hvilket bliver USA.

USA har en lang tradition inden for additiv fremstilling og er en af de vigtigste udstillerlande. Den ekstremt aktive opstartsscene har her produceret en række verdensomspændende unge virksomheder, der har haft international succes de seneste år, anfører Formnex-arrangørerne:

"USA er en af verdens førende leverandører og brugere af additivproduktionsteknologi - en kendsgerning, som vi tog i betragtning ved valg af det første gæsteland," siger Vice President Formnext Sascha F. Wenzler, Mesago Messe Frankfurt.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik