Teknovation Logo
robot

 
  • Projektet startede i 2016, da 3D-metaludskrivningsspecialist hos Audi Hungaria Zoltán Dudás, blev bedt om til at 3D-printe en fuldt fungerende motor ved hjælp af SLM280, fremhæver SLM Solutions.

11. oktober 2018, kl. 07:43 

Verdens første 3D-printede Formel Student-motor

Et team af studerende har 3D-metalprintet en funktionel enkeltcylindret motor med SLM 3D-metalprint-teknologi.


Studenter i det ungarske Formula Student-team, SZEngine, har fremstillet verdens første 3D-printede Formula Student-motor ved hjælp af teknologi fra producenten af 3D-metalprintere, SLM Solutions.

Alle hovedkomponenterne til den 55 hestekræfter stærke enkeltcylindrede motor blev fremstillet med Lübeck-virksomhedens SLM 280-maskine.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det begyndte med et pilotprojekt, hvor en del af krumtappen blev 3D-printet, men da komponenten blev designet til en konventionel konstruktion krævede det for mange understøttende strukturer.

Derfor besluttede holdet sig for totalt at digital redesigne komponenten for at gøre den egnet til 3D-metalprint.

For at kunne kalde motoren en '3D-printet motor' redesignede holdet efterfølgende også alle de øvrige hovedmotorkomponenter. I alt blev ni motorkomponenter fremstillet ved hjælp af SLM-teknologi. Dette omfattede blandt andre krumtaphuset, cylinderen, cylinderhovedet og cylinderhoveddækslet samt cover til koblingen, oliefilteret og oliepumpen, påpeges det.

Efter produktion på SLM-maskine blev komponenterne mekanisk bearbejdet og opmålt ved det ungarske Audi-ejede Motor Manufacturing Center (MAC). Efter at være blevet testet både individuelt og samlet på SZEngine-teamets testbænk, blev motoren installeret i holdets testbil.

"Hver dag sætter vores kunder større tillid til SLM®-teknologien. Dette imponerende projekt fra SZEngine og Audi Hungaria i Gyor viser tydeligt, at metalbaseret 3D-udskrivning ikke kun er egnet til prototyper, men kan også med succes anvendes til serieproduktion, især små partier," udtaler global udviklingschef hos SLM Solutions, Ralf Frohwer, og tilføjer:

"Kundens erfaring med komponentdesign til 3D-udskrivning viser, hvordan additiv fremstilling kan forbedre både funktion og ydeevne."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik