Teknovation Logo
robot

 
  • Henning Henningsen (midt i billedet med hvid skjorte) viste rundt i TI's nyeligt åbnede 3D-metalprintcenter, der allesenest har fået installeret en række efterbearebejdningsmaskiner til processer som afkortning af emner fra byggepladen, slibning, varmebehandling og afgratning med mere.

21. september 2018, kl. 07:40 

Industrialliancen så på High-End 3D-metalprint

Fagfolk fra netværket Industrialliancen fik torsdag eftermiddag en nærmere introduktion til det nyligt åbnede 3D-metalprintcenter på Teknologisk Institut i Aarhus, samt de seneste maskiner til formålet hos DMG Mori.


For at blive klogere på de seneste State-Of-The-Art teknologier til 3D-metalprint havde en række medlemmer af netværket Industrialliancen torsdag lagt vejen forbi Teknologisk Institut, TI, i Aarhus.

Her gav Senior Consultant Product Development Materials ved TI, Henning Henningsen de fremmødte en grundig introduktion til 3D-printområdet overordnet og 3D-metalprint i særdeleshed først med et længere oplæg og efterfølgende på plads i TI's nyåbnede 3D-metalprintcenter.

Han fremhævede her de spændende muligheder som centrets nu fire maskiner til Selective Laser Melting, SLM, byder på i og med, at der er tale om maskiner, hvor 3D-metalprintteknikken reelt fungerer som en solid påsvejsning af metalpulver med my-metertynde laserstråler, hvor det overskydende materiale kan genanvendes så godt som 100 procent.

Eksempelvis er det muligt at tage et drejet emne og printe/svejse en ønsket geometri ovenpå med optimerede kølekanaler, og herefter sletbearbejde det (dog i en separat bearbejdningsproces), for at det skal blive en indsats til et High-End-sprøjtestøbeværktøj. Dette har TI efterhånden særlige kompetencer inden for blandt andet på grund af deltagelse i udviklingsprocesser med store hjemmelige producenter på plastområdet.  

Dagens anden oplægsholder var salgschef for DMG Mori i Danmark, Henrik Blaabjerg, der fortalte om blandt andet virksomhedens 3. generation af Lasertec-hybridmaskiner, der er spåntagende maskiner med mulighed for også at foretage 3D-metalprintprocessen Laser Cladding, der er en mindre præcis, men meget hurtig type svejsematerialepålægningsteknologi.

De seneste maskiner til dette bliver netop i denne uge præsenteret på årets store europæiske messebegivenhed inden for den metalbearbejdende industri AMB i Stuttgart, Tyskland, der varer til og med på lørdag.

På messen i det tyske er der også premiere på producentens seneste tiltag på 3D-metalprint-området efter opkøbet af en af de originale producenter 3D-metalprinterere, tyske Realizer, der fremstlller SLM-maskiner, og hvor grundlæggerne af virksomheden var med til at opfinde selve SLM-teknologien i 1990'erne. 

På dagen havde Henrik Blaabjerg et specielt emner med bikubelignenede meget tyndvæggede features med, som demonsterer de seneste muligheder med Realizers teknologi, og som Teknologisk Institut har to maskiner af installeret i 3D-metalprintcenteret.

Endelig blev de fremmødte introduceret til en række af de seneste emner og produkter, som TI-folkene fremstiller, hvormed eksempelvis producenter inden for fødevareindustrien har fået øjnene op for mulighederne med 3D-metalprintteknologi, påpegede Henning Henningsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik