Teknovation Logo
robot

 
  • 'Hvordan ser fremtiden ud for 3D-print med metal?' er blandt temaerne ved arrangementet den 30. august.

13. august 2018, kl. 14:14 

Forpremiere på TI's 3D-metalprintcenter

Teknologisk Institut i Aarhus inviterer til 'forpremiere' den 30. august på GTS-instituttets 3D-printcenter med 3D-metalprintproduktion, der er ved at blive igangsat med netop installerede maskiner.


Med installationerne ved et decideret 3D-printcentret vil Teknologisk Institut i Aarhus fremadrettet kunne demonstrere og udvikle det industrielle potentiale ved 3D-metalprint i produktionen i Danmark.

Ønsket er, at danske virksomheder får adgang til at afprøve en fuld produktionslinje til udvikling og 3D-metalprint af komponenter og emner, der sidenhen kan implementeres direkte i egen produktion.

Senest er to metalprintere fra den tyske producent SLM Solutions, leveret af Flextek A/S, flyttet ind i centret sammen med det nødvendige støtteudstyr, og de vil være omdrejningspunktet for eventet, der byder på oplæg og rundtur i faciliteterne.

Den 30. august vil blandt andre Global Head of Additive Design & Manufacturing, Danfoss, Werner Stapela, fortælle om potentialet med industriel 3D-metalprint og mulighederne med TI-centret.

Faciliteterne er omdrejningspunktet for Grand Solutions-projektet AM-LINE 4.0, der er støttet af Innovationsfonden og en række danske virksomheder og vidensinstitutioner fra ind- og udland.

Projektet har til formål at sikre, at danske industrivirksomheder får den nødvendige viden og kapacitet til at kunne udnytte det store potentiale i 3D-metalprintproduktion, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik