Teknovation Logo
robot

 
  • Smedeteamet hos Blaaholm leverer den kvalitet som Fladder Danmark efterspørger.

23. maj 2018, kl. 10:01 

Blaaholm bag Fladder Danmark

Blaaholms smedeteam leverer den kvalitet som efterspørges af Fladder Danmark. Kravene til nøjagtighed og håndværksmæssig kvalitet er afgørende for de to vestjyske virksomheders samarbejde.


I Blaaholms Varde afdeling produceres i dag selvbærende maskinkroppe opbygget af plader i 2 til 10 millimeter for Fladder Danmark A/S i Ansager.

Konstruktionerne er teknisk udfordrende og består oftest af både rustfast og sort stål. Maskinkroppene overfladebehandles efterfølgende ved anden leverandør før de leveres til Fladder Danmark, oplyser Blaaholm.

Smedeteamet i Blaaholms "Fladder afdeling" behersker præcis de håndværksmæssige og personlige kompetencer, som efterspørges af Keld Hundebøl, ejer og direktør i Fladder Danmark. Keld Hundebøl fremhæver også at medarbejderne i Blaaholms afdeling supplerer hinanden fantastisk godt i deres samarbejde.

Blaaholms samarbejde med Fladder Danmark er etableret gennem Blaaholms opkøb af AP Maskinteknik i Næsbjerg og videreført på grund af nøglemedarbejdernes optrænede håndværksmæssige færdigheder. I den indledende opstart af samarbejdet var der oplæring af nøglemedarbejdere i en periode på over et år.

Kravene til nøjagtighed og den håndværksmæssige kvalitet er omfattende, idet Fladder Danmarks produkter oftest installeres hos rumfartsproducenter og hos flyindustrien. Fladder Danmark har i dag mere end 1.860 maskiner stående ude ved kunder globalt.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik