Teknovation Logo
robot

 
  • Sammenligning af knogledannelsen omkring et coatet og ucoatet implantat.

22. marts 2018, kl. 07:01 

Ny belægning til stimulation af knoglevækst

I et forskningsprojekt, støttet af Højteknologifonden, Teknologisk Institut og iNANO-Aarhus Universitet på vegne af Elos Medtech, er det lykkedes at udvikle en ny overfladebelægning til stimulation af knoglevækst.


Det særlige ved overfladebelægningen er, at den er designet, så den kan frigive strontium (Sr), og dyreforsøg har vist, at dette accelererer dannelsen af knogle omkring et implantat, hvilket er med til at sikre en bedre forankring, fremhæver parterne.

Et vigtigt element i projektet har været at undersøge, om de på forhånd udvalgte mulige overfladebelægninger er giftige for biologiske celler. Af den grund blev de biologisk cytotoksicite-testet i relation til UNE-EN-ISO 10993-5:2009.

Ud over samarbejdet med Teknologisk Institut og iNANO-Aarhus Universitet har Elos Medtech også lavet forsøg sammen med Spaniens ledende GTS-institut, Tecnalia, der Europas femtestørste af slagsen med 1.415 ansatte (heraf 200 Ph.D’er).

”Det har hjulpet os meget at have adgang til både Teknologisk Instituts avancerede produktionsfaciliteter samt netværk til udenlandske videninstitutioner. De forsøg, vi sammen med Teknologisk Institut har fået adgang til hos Tecnalia, har eksempelvis været med til at opbygge den nødvendige viden om vores nyudviklede belægninger, således at vi kan komme i dialog med de helt store udenlandske implantatfabrikanter,” konstaterer Research Manager hos Elos Medtech Pinol, Ole Zoffmann Andersen.

“Alt i alt har projektet tilvejebragt særdeles vigtige resultater for at få den nye overflade integreret i en række produkter, og der er således tale om et mønsterprojekt i relation til resultatkontrakten ‘Internationalt GTS-arbejde til understøtning af danske SMV’ers eksport og vækst', hvormed formålet er at hjælpe mindre og mellemstore fremstillingsvirksomheder med at få en lettere adgang til udenlandske serviceydelser igennem etablering af strategiske samarbejdsrelationer med udenlandske RTO’er," tilføjer centerchef ved Tribologicentret på Teknologisk Institut, Lars Pleth Nielsen.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik