Teknovation Logo
robot

 
  • "Jeg vil egentlig trække den så langt, at hvis vi i 2012 havde vidst, hvad vi ved om produktiviteten i dag, så var der aldrig blevet nedsat en produktivitetskommission,” siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Danske Metal.

5. december 2017, kl. 11:28 

Danske virksomheder er højproduktive

Med den netop udgivne rapport fra Det Økonomiske Råd slår vismændene fast, at produktiviteten i danske virksomheder er god og i vækst, påpeger Dansk Metal.


Den første rapport fra Det Økonomiske Råd, vismændene, i deres rolle som Produktivitetsråd viser, at dansk økonomi og danske virksomheder i overordnede træk er højproduktive. Og heri er Dansk Metals cheføkonom Thomas Søby helt enig:

”Produktivitet er vigtig i for velstandsniveauet i samfundet, men, som det også fremhæves i rapporten, skal hensynet til produktiviteten afvejes mod andre samfundsøkonomiske hensyn. Det kommer rapporten godt omkring, og det er en vigtig debat også fremadrettet, hvordan vi bliver liggende på den stigende produktivitetskurve,! siger Thomas Søby.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Rapporten peger på, at den økonomiske politik har betydning for, om lønmodtagere uddanner sig i tilstrækkelig grad, og om virksomheder investerer i ny teknologi. Begge er tiltag, der fremmer produktiviteten. Rapporten slår ligeledes fast, at den danske industris konkurrenceevne er god. Og når man inddrager udviklingen i bytteforholdet, ser det endnu bedre ud.

”Vi har set en rivende udvikling over de seneste årtier i industrien, hvor vores produktivitet er steget voldsomt. Det har resulteret i markante fordele for Danmark, der i den grad er kommet på verdenskortet igen som et land, hvor der er gode produktionsmuligheder. Både for danske virksomheder, der har flyttet produktionen hjem, men også i kraft af udenlandske firmaer, der placerer deres virksomheder i Danmark,” siger Thomas Søby.

Dansk Metal kan genkende billedet af en meget stærk dansk industri, som beskrives i rapporten. Danmark har haft en produktivitetsudvikling, der har udviklet sig rigtig pænt og tilmed en meget god konkurrenceevne. Det afspejler sig også i den stigende beskæftigelse og en arbejdsløshed blandt medlemmerne af Dansk Metal på 2,4 procent.

”Det er glædeligt, at det endnu en gang slås fast, at dansk økonomi er højproduktiv, og at vi sammenlignet med lande, der ligner os, heller ikke sakker bagud på væksten i produktiviteten. Jeg vil egentlig trække den så langt, at hvis vi i 2012 havde vidst, hvad vi ved om produktiviteten i dag, så var der aldrig blevet nedsat en produktivitetskommission," siger Thomas Søby.

Regeringen har en målsætning om at øge Danmarks BNP med 35 milliarder kroner alene ved at øge produktiviteten.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media