
30. september 2025, kl. 10:58
De forskellige automater til effektivisering af lagerstyringen, herunder værktøjsskabe, er i fokus hos Kyocera Unimerco Tooling A/S på den igangværende industrimesse i Herning.
Kyocera Unimerco viser de seneste løsninger til lagerstyring på HI-messen i Herning, som løber til og med torsdag den 2. oktober.
På standen i hal C præsenteres flere af lagerstyringsløsningerne i praksis, så de besøgende ved selvsyn får mulighed for at opleve systemernes muligheder.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det kan være til opbevaring af skærende værktøj, eller det kan være løsninger, som er designet til at optimere lagerdrift i øvrigt omkring værkstedet, og give overblik og sikre effektivitet i hverdagen, fremhæver Kyocera Unimerco.