
29. september 2025, kl. 16:54
Metalmaskiner A/S benyttede sidste uges EMO Hannover-messe til et stort antal planlagt og spontant træf med danske branchefolk. Blandt andet kunne de komme forbi en verdenspremiere og 50 års-jubilæumsfejring på Goodway/Awea-standen.
Der var fuldt fart i programmet for salgschef hos Metalmaskiner Torben Frydensberg, der var med på sidste uges EMO Hannover-messe sammen med Area Sales Manager Johnny Windelborg og servicechef Michael Madsen.
Det skortede nemlig ikke på danske besøgende, der endog var meget konkrete i deres forespørgsler, fremhævede han over for Teknovation.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Blandt andet var der tryk på Goodway/Awea-standen, hvor de besøgende kunne opleve verdenspremieren på producentens fem-aksede Awea FCW-800 II CNC-bearbejdningscenter, der blandt andet kommer med en særdeles robost opbygning i akser/drev, et opgraderet gearsystem og mulighed for op til 1.400 kilogram-emner på planet i størrelsen 1,600x740x610/Ø800 millimeter (ved 90 graders vinkel maksimalt 1.000 kilogram).
På plads på standen var virksomhedens grundlægger Edward Yang, der sammen med kunder og samarbejdspartnere kunne fejre virksomhedens 50-årsjubilæum.
Han er Still-Going-Strong og meget engageret i den daglig ledelse.
Af andre highlights i Metalmaskiner-porteføljen kunne salgschefen nævne eksempelvis schweiziske Fehlmanns fem-aksede Versa 645 Linear med slibepakke og den senste Heidenhain TNC7-styring, der byder ind med alsidige og økonomiske egenskaber takket være høj processtabilitet.
Bland andet er det værd at bemærke muligheden for at tilvælge en elektrospindel til hovedspindlen med op til 80.000 omdrejninger i minuttet (RPM) håndteret.
Efter de hæsblæsende dage i det tyske er det nu tid til opfølgning på de mange leads, som eventet bød på, understreger Torben Frydensberg, der trods den længere tur til Milano ser frem mod den næste EMO-afholdelse, når det nu ikke kan være i Hannover hver gang.