
16. september 2025, kl. 14:12
Blandt de cirka 630 udstillere, som venter i Herning 30. september til 2. oktober er IFM, hvor man glæder sig til at møde brugerne, og vise de seneste lanceringer, samt drøfte konkrete applikationer.
IFM Electronic A/S er på plads i hal E, når der kaldes til HI 2025, og ser frem til at møde branchens beslutningstagere over de tre dage i Herning.
Naturligt vil der blive budt på præsentationer af nogle af de seneste løsninger i produktprogrammet, men lige så vigtigt, så inviterer virksomheden til dialog om konkrete applikationer. Og det er den dialog som firmaets Jørn Poulsen glæder sig til at have.
"Personligt glæder jeg mig til HI-messen, som både er den største relevante fagmesse for teknik- og branchetosser, og dels virkelig godt iscenesat og professionelt afviklet. Chancen for at gå forgæves uanset formål - er nærmest ikke-eksisterende. Det er virkelig givende når begge sider af bordet mødes for at tale applikationer – for det er jo det vi gør, når hallerne bugner af teknologi og det summer af dialog. Derudover er messen et kraftcenter for netværksvedligeholdelse," understreger Jørn Poulsen.