
1. august 2025, kl. 14:02
Trige-baserede Baader har aktuelt valgt at investere i en effektiv fiberlaser fra Trumpf, som giver produktionen en mere bæredygtig profil, og samtidig øger kapaciteten.
Ved Baader Food Systems Denmark har man valgt at investere i en TruLaser 3030 8 kiloWatt-fiberlaser, der understøttes med LiftMaster Compact og PartMaster, og derved både løfter kapaciteten og samtidig fremmer virksomhedens ønske om en grønnere produktion.
Således erstatter investeringen en ældre CO2-laser, og vil medføre betydelige energibesparelser, og dermed en mere bæredygtig og effektiv produktion.
Teknologiløftet muliggør ubemandet drift, hvilket betyder markant øget produktivitet, anføres det videre. Samtidig sikrer det automatiserede setup en mere ergonomisk arbejdsgang, hvor færdigskårne emner udtages i korrekt arbejdshøjde og håndteres skånsomt, fremhæver Area Sales Manager Morten Dahl, AVN Pladeteknik A/S:
"Sammensætningen af komponenter er skabt i tæt dialog med Baader og testet hos Trumpf i Ditzingen, Tyskland. Det er vigtigt for os at levere løsninger, der matcher vores kunders konkrete behov og optimerer deres hverdag," fastlår Morten Dahl.