Tinby A/S meddeler, at man aktuelt har produceret en række forskellige polyuretankabinetter, der blandt andet kan bruges som testmiljø for avanceret, audiologisk udstyr.
Tinby har for Benoto ApS produceret en række forskellige polyuretankabinetter, der blandt andet bruges som testmiljø for avanceret, audiologisk udstyr.
TBS10 er et af disse kabinetter, en boks, der er designet til brug for test af høreapparater. Kabinettet er støbt i et stift integralskum, der på én gang giver en let kerne og en hård, pore-tæt overflade.
TBS10 består af tre dele, der støbes i hver sin specialfremstillede aluminiumform. Hver del har sine komplekse, designmæssige detaljer, der gør samlingen af boksen enkel og giver testkammeret et unikt design samt en eksklusiv overfladefinish.
Delene lakeres i forskellige farver, strukturer og glans-typer. Således fremstår kabinettet både æstetisk og funktionelt og matcher den moderne teknologi, det benyttes til, fremhæver Tinby.