Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

AVK Tooling har opkøbt Frese Metal- & Stålstøberi

  • Det bliver fremadrettet under AVK Tooling at støberiaktiviteterne ved Frese Metal- & Stålstøberi fortsættes.

19. maj 2025, kl. 15:48 

AVK-koncernen fortsætter sin ekspansion, og har med virkning pr. 15. maj købt Frese Metal- & Stålstøberi A/S, Slagelse, som herefter indlemmes som datterselskab i AVK Tooling A/S, Sæby.


Frese Metal- & Stålstøberi, der er beliggende i Slagelse, er solgt til AVK-koncernen, og de mere end 75 medarbejdere, som her i mange år har fremstillet støbegods til komplekse løsninger i korrosionsbestandige materialer, herunder aluminium-bronze, gunmetal, rustfrit og duplex stål vil herefter indgå i AVK Tooling-aktiviteterne, og være under ledelse af administrerende direktør Anders Jensen, AVK Tooling A/S.

Baggrunden for opkøbet er, at Frese Metal- & Stålstøberi i mere end 20 år har været leverandør af støbegods til AVK til flere kritiske ventilprodukter. Derudover har støberiet salg til eksterne kunder i Skandinavien.

"Opkøbet tilfører nye produktionstekniske kompetencer, knowhow og muligheder for støbegods og sikrer en forsyningskæde, der passer godt ind i AVKs Advanced Manufacturing-division og vil bidrage til den videre udvikling af divisionen," siger koncerndirektør Jacob Kjær, Advanced Manufacturing.

Med AVKs overtagelse fortsætter støberiet uændret under navnet Frese Metal- & Stålstøberi, og bliver et datterselskab af AVK Tooling. Mens Anders Jensen overtager hvervet som administrerende direktør forbliver Jesper Bjørk Hansen i rollen som COO for støberiet.

"Med købet af støberiet får AVK adgang til støbetekniske kompetencer inden for korrosionsbestandige materialer og vil kunne tilbyde hele værdikæden fra støbning til forarbejdning og dermed sikre sine kunder øget kontrol over kvalitet og leveringskapacitet. Kundegrupper vil være eksisterende som nye kunder, ligesom der forventes synergier med AVK med AVK med korrosionsbestandige krav til støbegods i EU," siger Anders Jensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>