Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

DMU 60 eVo med PH 300 til Rival

  • ”Den nye maskine vil styrke vores flow-produktion, og vi er allerede i fuld gang med planlægning af levering i sæt til flere af vores nøglekunder. Vi har flere store ordrer i udsigt, og med den nye investering gør vi os klar til at kunne honorere kundens behov,” siger direktør Henrik Holvad.

10. april 2025, kl. 19:46 

Endnu en DMG MORI-maskine med automationsløsning er nu ankommet til Rival A/S, senest er det en fem-akset DMU 60 eVo med PH 300.


Ifølge Rival efterspøger flere industrikunder leverancer i sæt frem for traditionelle serieproduktioner med mange ens emner ad gangen.

Den seneste Investering i den fem-aksede DMU 60 eVo-maskine med PH 300-celle skal være med til at imødekomme de aktuelle krav til produktionsplanlægning og logistik som udviklingen stiller.

Samtidigt åbner installationen op for større fleksibilitet, hurtigere montage og færre fejl hos kunden, fremhæver Skanderborg-virksomheden.

På konfigurationssiden kommer den med mulighed for op til 120 værktøjer og kan klargøres til produktion af op mod 30 forskellige emner i ubemandet produktion om aftenen, natten og i weekenden.

Spindlen kører op til 20.000 omdrejninger i minuttet og integreret Renishaw-probning sikrer høj nøjagtighed og effektivitet i bearbejdningen, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik