Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Heino Pedersen tilbage hos Rival

  • Heino Pedersen er fra marts igen ansat hos Rival A/S, nu som produktionschef, meddeler han på LinkedIn. Billede: Heino Pedersen på LinkedIn.

3. marts 2025, kl. 14:14 

Heino Pedersen er blevet ansat i stillingen som produktionschef hos Rival A/S.


Rival A/S har ansat Heino Pedersen som produktionschef, der kommer med over 30 år erfaring fra branchen blandt andet 14 år (frem til 2015) hos netop Skanderborg-virksomheden.

Senest har han haft stillingen som produktionschef hos BSB Industry A/S over otte år, og inden det blev det til en kortere periode som direktør hos det hedengangne Rool Steel A/S.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Rival A/S har i sin tur godt gang i ordrene til forsvarsindustrien og senest ordret en en større DMU 200-maskine med Gantry fra DMG MORI, der samlet optager 70 kvadratmeter gulvplads og kræver et fundament svarende til 76 kubikmeter armeret beton.

Indehaver Henrik Holvad fremhæver i den forbindelse:

”Investeringen er primært foretaget for at kunne opfylde en ny 10-årig kontrakt med vores schweiziske kunde Rheinmetall.

DMU 200 Gantry, som formentlig bliver en af Heino Pedersen første opgaver at få i gang, vejer 50 tons og må laste 20 tons. Den har et arbejdsområde på op til 4.000 gange 2.000 gange 1.200 millimeter (X/Y/Z), og 5-akset bearbejdning muliggør fremstilling af komplekse bearbejdningsprocesser i én opspænding. Der er 20.000 spindelomdrejninger/minuttet, adgang til 120 værktøjspladserer og 80 bars internt højtrykskøling-system såvel som værktøjsopmåling i maskinen og Renishaw-probning, som skal sikre nøjagtigheden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik