
12. februar 2025, kl. 14:54
Sandvik Coromant har i programmet for årets TechDays i Sandviken den 25. til 27. marts, lagt an til, at brugerne kan komme med deres udfordringer, og få bud på løsninger præsenteret.
TechDays 2025 tilbyder en mulighed for at udforske fremtidige produktionsløsninger sammen med eksperter og innovatører fra Coromant, som i dagene 25. til 27. marts, under temaet: "Bring en udfordring, forlad os med en løsning, og opnå velvære i produktionen", giver TechDays 2025 en platform for videnudveksling, netværk og praktiske løsninger.
Arrangementet i Coromant Center, der er beliggende i Sandviken, omfatter både ekspertpræsentationer, maskindemonstrationer og interaktive diskussioner. De seneste værktøjsløsninger, teknologier og strategier er i fokus, med en målsætning om at fremme effektivitet, produktivitet og bæredygtighed i den spåntagende metalbearbejdning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Deltagende partnere i dette års TechDays er Alleima, AME Mastercam, Duroc Machine Tools, Fastems, Frucus/GibbsCAM, Metrologic, Ovako, Ravema, Renishaw, Schunk, Toolox Engineering & Tool Steel, Stenbergs, TEchPoint, Uddeholm, Vericut og Zoller.
Gennem disse Coromant-partnerskaber vil deltagerne få adgang til forskellige perspektiver og inspiration til egen produktion inden for såvel digital software, der sikrer en smidig og sikker proces fra start til slut, Live-maskindemonstrationer, der viser de seneste værktøj og opspændingsteknologier, så man kan reducere kompleksiteten og øger effektiviteten.
Der bydes også på løbende seminarer om, hvordan man udnytter de seneste teknologiske muluigheder, minimerer spild og maksimerer potentialet ligesom dagene byder på gode netværksmuligheder, fremhæver Sandvik Coromant.
Der er en dansk tur til TechDays 2025 i Sandviken, den 26. og 27. marts.