Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Sistec AM bliver del af Prima Industries

  • Sistec-CEO Daniele De Vecchi (t.v.) og CEO Giovanni Negri (t.h.), Prima Industrie samt Prima Power, giver her hånd på Primas overtagelse af Sistec AM.

7. januar 2025, kl. 07:52 

Evolve by integration-strategien hos Prima Industrie får nu yderligere perspektiv, fremhæver koncernen, som har opkøbt Sistec AM, og indlemmer aktiviteterne i Prima Power.


Torino-baserede Prima Industrie har været på opkøb i ligeledes italienske Pordenone, hvor man har indgået aftale om overtagelse af Sistec AM, der har specialiseret sig i konstruktion og udvikling af løsninger til blandt andet robot-fremstilling inden for moderne metalbearbejdning.

Det har harmonerer godt med Primas primære område inden for CNC-maskiner og -anlæg til fortrinsvis pladebearbejdning, såvel som det harmonerer med aktiviteterne i divisionen for Additive Manufacturing, AM; Prima Additive, fremhæver CEO Giovanni Negri, Prima Industrie:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Med opkøbet af Sistec AM styrker vi yderligere vores strategi; “Evolve by integration”. Vi kan nu udvide porteføljen over for kundesegmentet markant og også håndtere op- og nedskalering af vores løsninger, så de kan indpasses optimalt til den enkeltes behov," fastslår Giovanni Negri.

Han glæder sig over at udvide koncernen med Sistec AM-aktiviteterne, som vil blive fortsat under ledelse af den hidtidige CEO Daniele De Vecchi, som ligeledes ser styrken i at blive en del af Prima, og samtidig kunne fortsætte ekspansionen i Sistec-regi:

"Primas solide struktur og fundament skaber endnu bedre muligheder for videreudvikling af vores aktiviteter, og tilføjer desuden oplagte kundesegmenter til Sistec AM," fastslår Daniele De Vecchi.

Prima Industri har placeret Sistec AM-aktiviteterne i Prima Power, som også omfatter divisionen Prima Additive, inden for 3D-metalprint. I Danmark er Prima Power direkte repræsenteret med eget salg- og serviceorganisation i Prima Power Denmark.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>