Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Fremhæver 20 gange hurtigere fræsning med robot

  • Det vil have stor betydning at kunne levere på ét af de svage led i fremstillingen af vindturbiner, nemlig ved at gå fra manuel til automatisk efterbehandling og styrkeforøgelse af svejsninger, fremhæver projektleder hos Maxars Morten Flatau.

5. december 2024, kl. 11:38 

teknovationVideo  Maxars A/S fra Pandrup har udviklet en fræserobot, der fræser svejsesømmene i vindmøller. Nu sætter virksomheden sammen med MADE tal på optimeringsmulighederne og fremhæver en 20 gange hurtigere og 20 procent billigere proces sammenlignet med den hidtidige manuelle fremgangsmåde.


Efter at have været igennem to Made innovationsprojekter og et projekt i innovationshubben AddSmart, har nordjyske Maxars A/S fået hjælp med at markedsmodne deres fræserobot.

Ifølge parterne markedsføres den nu med at kunne foretage efterbehandlingsprocessen med fræsning af svejsesømme 20 gange hurtigere og 20 procent billigere sammenlignet med den manuelle proces.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Potentialet er bestemt til at få øje på, påpeger projektleder hos Maxars Morten Flatau, der fremhæver, at produktion af fundamenter og tårne til 2.700 af Vestas’ største turbiner kræver cirka 10 millioner meter svejsning.

Virksomheden har blandt andet fået hjælp af Force Technology. Først i et Made kickstartprojekt og derefter i et Made demonstrationsprojekt, hvor der blev skabt dokumentation gennem test og analyser af metallurgien og overfladen før og efter fræsning med maskinen.

Se en video, hvor Morten Flatau og Michel Honoré fra Force Technology fortæller om udviklingen af virksomhedens teknologi:


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik