
2. oktober 2024, kl. 13:52
Hosta Industries A/S i Hjallerup har aktuelt opgraderet deres maskinpark med en LT Fiber Evo-rørlaser fra BLM Group, solgt og installeret af IP Maskiner A/S.
En netop tilføjet rørlaserskærer er udset til yderligere at optimere produktionen hos Hosta Industries, som med indkøbet af en LT Fiber Evo-rørlaser, fra italienske BLM Group, der i Danmark er repræsenteret ved IP Maskiner, venter at øge sin fleksibilitet.
Således er det et fleksibelt og brugervenligt rørlaserskæreanlæg, som er designet til at håndtere lukkede, åbne og specialformede rør med høj ydeevne og lavt energiforbrug.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Maskinens kompakte design og evnen til at styre hyppige produktionsskift optimerer LT Fiber Evo således produktionsflowet og sikrer en hurtig tilpasning til forskellige materialer, og passer dermed til Hosta Industries' koncept; "Partnership Manufacturing", hvor man kan medvirke til at procesoptimering og produktdesigne i tæt samarbejde med kunderne.
Hos IP Maskinservice har man stået for installationen af maskinen og sørget for oplæring af medarbejderne, så teknologien hurtigt kan tages i brug, fremhæver IP Maskiner, som danske besøgende snart kan møde på EuroBLECH 2024 i Hannover, den 22. til den 25. oktober, på BLM-standen i Hal 13.