
11. september 2024, kl. 19:18
I denne uge har Simon Berg Schwartz debuteret som Area Sales Manager for Duroc Machine Tool på AMB-messen i Stuttgart.
I sin anden uge som ansat hos Duroc Machine Tool, har Simon Berg Schwartz, 30 år, taget turen sammen med de øvrige medarbejdere til AMB 2024-messen i Tyskland.
Han er ansat i stillingen som Area Sales Manager Syd og udnytter årets store europæiske spåntagende messebegivenhed til at blive bekendt med organisationen og en række af de besøgende kunder.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Senest har han været ansat som Sales and Product Manager hos Igus ApS og før dette som ekstern salgskonsulent hos Danitech A/S i Haderslev. Og den uddannelsesmæssige baggrund er maskinmesterstudier på Maskinmesterskolen i Fredericia.
I det sydtyske kan han blandt andet introducere de danske messebesøgende for DN Solutions’ verdenspremiere på entry-modellen til multitaskingbearbejdning DNX 2100/S.
En maskine, der ud over at skulle gøre multitaskingbearbejdning mere økonomisk at gå til, blandt andet vil sætte stilen for det yder design på kommende modeller fra producenten, påpeger producenten.
Det er stadig muligt at besøge messen, da lufthavnen liggerl lige op ad centeret, og meget kan nås på én dag i det overskuelige kompleks med 10 haller. Dører lukker endeligt for årets udgave på lørdag kl. 15.00.