
31. august 2024, kl. 08:22
Nr. 8 - 2024 Den fynske maskinbygger Ceetec A/S er en af de første virksomheder, som har taget Linaks aktuelt udviklede I/O-aktuatorer i brug. Med produktet har maskinbyggeren nu fuld kontrol over den lineære bevægelse, og kan justere hastigheden efter behov. Linak viser løsningen i Brøndby på AUTOMATIK 2024.
Ceetecs maskiner og anlæg til metalindustrien bygges på fabrikken ved Middelfart, og er p.t. inde i en vækstperiode. For pladsmæssigt at have kapacitet til at samle og teste de store anlæg har virksomheden lejet 4.000 kvadratmeter på samme vej, hvor Ceetec i forvejen har adresse, i Middelfart, og er her ved at montere et stort lakbehandlingsanlæg med en længde på 42 meter og en bredde på 25 meter til en udenlandsk kunde.
”Mekanisk er det her anlæg nok det mest avancerede, vi nogensinde har lavet,” siger Ceetecs ingeniør og projektleder Emil Boe Sørensen til Teknovation.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Linaks seneste I/O-aktuatorer indgår i slibedelen, som er bygget op med 11 aktuatorer, hvoraf de ti – fem par – sidder i de fem slibehoveder, som tager sig af båndslibning, børsteslibning og sidebørstning.
Det er løsninger, som også vises på AUTOMATIK 2024, der holdes 10. til 12. september i Brøndby, og hvor Linak Danmark er blandt de næsten 150 udstillere.
Læs hele den spændende artikel i online-version ved at klikke her