
GC Denmark ApS er blevet dansk forhandler af det tyske modulære system fra Pintec.
Når prototyper eller enkeltstyks emner skal verificeres i koordinatmålemaskiner kan udgiften og ventetiden på korrekt fixturering blive en stopklods.
Det har GC Denmark, der repræsenterer Gibbscam i Danmark, nu en løsning på, meddeler firmaet, som har sikret sig repræsentationen for tyske Pintecs produkter.
Med systemet er opspænding af selv komplekse prototyper ikke længere en stor udfordring. Det modulære system kan fiksere komplekse former på ganske kort tid, fremhæver firmaet, som gerne komme forbi interesserede, og viser produkterne i aktion.