
18. juni 2024, kl. 16:12
Toftlund Maskinfabrik har i længere tid ønsket at udvide den spåntagende afdeling. Tirsdag kom dagen, hvor endnu en drejebænk fra Mazak kunne installeres i det sønderjyske.
Tirsdag kunne Toftlund Maskinfabrik A/S liste yderligere en CNC-maskine ind i produktionen.
Der er tale om en Mazak QuickTurn CNC-drejebænk, der resulterer i en længe ønsket udvidelse af den spåntagende afdeling, oplyser virksomheden på LinkedIn.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ifølge den sønderjyske underleverandør stopper det dog ikke der, da der inden længe tilkommer yderligere en kapacitetsudvidelse, fremhæves det.
Samtidigt med installationen af de aktuelle maskiner har virksomheden flyttet og samlet alle firmaets seks CNC-maskiner, robotter og manuelle maskiner med videre til nyindrettede faciliteter, så der kommer samling på den spåntagende maskinpark, konstateres det.
Virksomhedens produktionsfaciliteter er bredt sammensat inden for bearbejdning og produktion i stål, aluminium og rustfrit stål.