Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Søren Brøndum Petersen afløser Peter Duch-Svenson hos Linak Danmark

  • Søren Brøndum Petersen afløser pr. juli administrerende direktør igennem 17 år Peter Duch-Svenson hos Linak Danmark i Silkeborg.

18. juni 2024, kl. 10:26 

Pr. juli tager Søren Brøndum Petersen over som administrerende direktør ved Linak Danmark A/S, når han afløser Peter Duch-Svenson, som efter 17 år i sædet har valgt at gå på pension.


Pr. juli tager Søren Brøndum Petersen over som administrerende direktør ved Linak Danmark A/S, når han afløser Peter Duch-Svenson, som efter 17 år i sædet har valgt at gå på pension.

I næste uge sker der en stor bevægelse på en af de helt tunge poster hos Linak Danmark, i forlængelse af at administrerende direktør gennem de sidste 17 år, Peter Duch-Svenson, har valgt at gå på pension.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Søren Brøndum Petersen tiltrådte tilbage i februar 1994, dengang som Linak Danmarks første elev. Han havde et ønske om at rejse, og i 1995 rejste han til USA, hvor han var med til at starte det amerikanske datterselskab op. I 1997 vendte han "hjem", og da som sælger for Deskline i København, hvor salget af bordsystemer for alvor tog fart med DL1-systemet, og i 1999 flyttede han til moderselskabet og Als, hvor han blev Area Manager for Østeuropa, Afrika, Østrig og Tjekkiet. I 2001 gik turen igen til USA, hvor han blandt andet var Regional Sales Manager for Vestkysten samt SBU Manager for Deskline North America.

I 2013 besluttede Søren Brøndum Petersen og familien sig for, at de skulle tættere på Danmark, og han takkede derfor ja til en stilling som Managing Director i Spanien, hvor dét, der egentlig var tiltænkt som et hurtigt pitstop i rejsen hjem til Danmark, blev til ti gode år i Barcelona.

Nu er han således for alvor klar til at vende næsen hjem til Silkeborg, og her over 30 år senere kan Søren Brøndum Petersen igen træde ind ad døren hos Linak Danmarkm nu som selskabets administrerende direktør.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik