Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Flot afsked med SKF efter godt 40 år

  • Tak lød det gensidigt fra den aftrædende direktør Kim Knudsen (t.v.) og fra hans afløser som dansk ansvarlig, den hidtidige Sales Manager Carsten Eilersen, ved afskedsreceptionen i onsdags.

16. juni 2024, kl. 12:26 

teknovationNr. 6 - 2024   I sidste uge var der afskedsreception for administrerende direktør Kim Knudsen ved SKF Danmark A/S, hvor han officielt slutter 30. juni. Der lød fra alle sider stor tak for hans indsats, og ikke mindst måde at være på fra de fremmødte nuværende og tidligere kollegaer, samarbejdspartnere og øvrige forretningsforbindelser.


Det er ikke alle forundt selv at bestemme hvornår en toppost skal forlades. Men, den oplevelse har Kim Knudsen kunnet nyde til fulde, og selv om 62 år ikke er en egentlig pensionsalder, så har han fundet, at det er nu, at andre skal tage over, og drive de danske aktiviteter i koncrnen videre, mens han kan koncentrere sig om livet uden for SKF.

For Kim Knudsens liv har i høj grad været et liv med SKF. I indbydelsen til receptionen for kollegaer, familie og forretningsforbindelser var hans tid i SKF beskrevet som perioden fra ultimo 1990, alstå godt 33,5 år, men Kim Knudsen overraskede de fleste tilstedeværende med at afsløre, at han faktisk tiltrådte som handelselev i SKF Danmark tilbage i 1982, og var i virksomheden til 1989, inden han havde en afstikker uden for koncernen. Da han blev hentet tilbage i 1990 var det i en stilling som Customer Service-chef, med logistik som område, ligesom han i en periode også var OEM-ansvarlig i Norden, hvor han havde stor gavn af sin erfaring fra den tidligere elev-tid og siden ansættelse, der bragte ham rundt i hele firmaet, siden fulgte yderligere chefstillinger indtil han blev udnævnt til jobbet som administrerende direktør i 1997, og det har så været titlen lige siden, med diverse øvrige ansvarsområder, blandt andet i Norge.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Det har altid været spændende, og i mange henseender også været festligt, selv om der naturligvis også har været perioder, hvor der skulle træffes tunge beslutninger. Der har jeg været heldig at være omgivet af gode kollegaer,” understregede Kim Knudsen i sin tale til de fremmødte, som han afsluttede med et ”tak”.

Ansvarlig i Kim Knudsens sted i Danmark er fremadrettet Sales Manager Carsten Eilersen, som naturligt også havde en stor tak at overbringe til Kim Knudsen. Ikke mindst fordi han var let og omgængelig og altid tog tingene med godt humør. Blandt alle har han været vellidt.

Læs mere i online-udgave af reportagen i Teknovaton 6/2024 ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik